KaozKirke – aktiviteter og hygge sammen med dit barn

KaozKirke er et familiearrangement særligt egnet for familier med børn i alderen 0-10 år, men alle er velkomne!

KaozKirke åbner dørene i Glimt, Græsted Hovedgade 34B, den 3. onsdag i hver måned måned kl. 16.

Vi begynder med fælles leg og introduktion til eftermiddagens tema. Herefter er der forskellige aktiviteter samt tid til leg og hygge for både børn og voksne. Efterfølgende afholder en af byens præster en kort og børnevenlig gudstjeneste, hvor vi synger børnesange og hører forskellige fortællinger fra Biblen.

Efter gudstjenesten er der aftensmad til alle.

Arrangementet er uden tilmelding, gratis og tilknyttet Græsted Kirke.